mandag den 19. oktober 2009

LYNfabrikken i Århus

Da vi i tidernes morgen(læs: ca. 1 år siden), sad med vores spirrende smykkeidé, opholdte vi os en eftermiddag på LYNfabrikken i Århus(www.lynfabrikken.dk). Her sad vi, fulde af ideer og inspirerede af alle de kreative og ambitiøse mennesker som sad i LYNfabrikkens café og networkede, drak kaffe og arbejdede.

Vi kunne meget nemt blive enige om at den ultimative drøm på daværende tidspunkt, kunne være at få vores smykker ind i LYNfabrikkens fantastiske designshop.

Nu sidder vi et år efter, og vores drøm er netop gået i opfyldelse! LYNfabrikken sælger nu vores smykker, og vil også være det første sted som formentlig vil lancere vores nye kollektion. Vi er rigtig glade for muligheden, og håber i vil kigge forbi - ikke kun for selvfølgelig at købe vores smykker, men bare i det hele taget for at støtte deres fantastiske shop og café!
Billedet til dette indlæg er lånt fra www.lynfabrikken.dk

onsdag den 14. oktober 2009

Smugkig på NY kollektion



Det syder og bobler hos os for tiden. Vi har rigtig mange skøre, fjollede og fantastiske ideer, og vi arbejder hårdt på at finde frem til de allerbedste af dem!
Her er et lille smugkig på nogle af den ny kollektions farver og formsprog, som bliver lidt anderledes end den forrige. Vi arbejder RIGTIG meget med formgivning, og sidder selv og former hver eneste perle så den bliver helt rigtig. - Og dét tager tid, så vi håber i har tålmodighed med os.


Vi kan løfte sløret for at den nye kollektion vil indeholde bl.a. lange yndefulde stofkæder med stort vedhæng, asymetriske perler, 5 nye sarte farver, kanter, cirkler og måske endda også lange forgyldte kæder med store vedhæng - måske der endda kommer mere til endnu!
Vi glæder os RIGTIG meget til at vise jer resultatet.

Blog, blog, blog...


Der er nogle kloge mennesker der siger at blogs er smarte - dét synes vi også!! Så nu vil vi også være med på "moden", og via denne blog prøve at opdatere jer derude lidt mere om hvad der rør sig i Liebwald's verden.

Vi håber i vil følge med, og også gerne kommentere på hvad i ser.